Kvindemuseet overvejer at skifte navn. Og det vækker store følelser

Folkene bag Kvindemuseet i Aarhus overvejer at skifte navnet, så det passer med museets bredere fokus på køn, ligestilling og mangfoldighed. Men flere frygter, at en ændring vil reducere kvindernes kampe. Nu er der startet en underskriftsindsamling imod navneskiftet.
Torsdag, 24. september 2020 – 11:18 – Tekst og grafik af Amanda Stensgaard. Foto: PR, privat
Print artiklen |
Del artiklen
Skal Kvindemuseet beholde sit navn, eller er det på tide at ændre det til noget mere tidssvarende?

Det er det centrale spørgsmål, som er blevet rejst, efter museet i sidste uge udsendte en pressemeddelelse om, at de undersøger mulighederne for en navneændring.

Og den udmelding har fået følelserne i kog hos en række personer.

Begrundelsen for ændringen er, at det nuværende navn signalerer, at museet udelukkende handler om kvinder. Men det gør det faktisk ikke. I 2016 skiftede Kvindemuseet sit lovmæssige ansvarsområde fra kvinders liv og historie til et bredere fokus på køn, ligestilling og mangfoldighed.

– Og det er jo nok i virkeligheden dét, folk reagerer på. For det var ikke en stor historie for fire år siden. Men når vi undersøger navnet nu, handler det om, at der skal være overensstemmelse mellem det, man gør, og det, man siger, man gør, siger Julie Rokkjær Birch, der er direktør for Kvindemuseet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *